Dette er holdet for dig med en hvalp (12 uger – 6 mdr.)

På Soft Agility Klubbens hvalpehold får du redskaber til en god start med hvalpen.

Vi simulerer situationer du kunne møde i hverdagen og gennemgår teori og praktisk på træningspladsen. Træningen starter allerede på parkeringspladsen og er først slut, når hvalpen er tilbage i bilen igen. Vi vil introducere jer for øvelser, der er nødvendige i hverdagen, som indkald, og øvelser du måske ikke have troet du behøvede, men som er lige så nødvendige. Under kurset vil du lære om hundesprog, så du er i stand til at forstå din hund og kommunikere med den hensigtsmæssigt. Vores træning bygger på, at det skal være sjovt at samarbejde og hunden arbejder af lyst.

Vi har små hold og derfor meget individuel træning, så vi kan tilpasse øvelserne lige akkurat til dig og din hund.

På 6 træningsgange kan din hvalp gå fra ny hvalp til kendt familiemedlem

Vær opmærksom på at vi på banen ikke tillader kvælerhalsbånd og fraråder flexliner.

Holdet her henvender sig til hunde i fra 12 uger – 6 mdr. Der er ikke løse hunde på banen.

Vi mødes på nedenstående datoer på parkeringspladsen ved Gøngehusvej 27, 2950 Vedbæk

Tilmelding på softagilityinfo@gmail.com i emnefeltet skrives ”Hvalpehold” tilmelding frem til d. 26/2.

Datoer: 4/3, 11/3, 18/3, 25/3, 1/4, 8/4

Tid: 18.00-19.00

Adresse: Gøngehusvej 27, 2950 Vedbæk

Træner: Babette. Babette er uddannet hundetræner og har erfaring med hold- og eneundervisning af hunde og eneundervisning af katte. På daglig basis er hun selv hundeejer og studerende på KU.

Afbud til; softagiliyinfo@gmail.com

Pris 700,- pr. person. Sidste frist for betaling er 7 dage før træningens start. Beløbet indbetales ved tilmelding på vores konto 1551-3347336939 i Danske Bank. Forudsætter at man er medlem af klubben. Ved overførsel til konto skrives ”Hvalpehold”

Medlemsskab koster 500 kr årligt (halvårligt 250) og indbetales senest ugen før holdstart.

www.softaglityklubben.dk